Aftale om hotel i postbygningen

Den røde Centralpostbygning på Postgrunden skal bygges om til et moderne hotel.

Det er Nordic Choice Hotels, der står bag det nye hotel, som efter planen åbner i løbet af 2020. Arkitekten Heinrich Wencks nybarokke Centralpostbygning fra 1912 har huset det danske postvæsen i over hundrede år.

”Målet er at skabe et af Københavns bedste hoteller midt i smørhullet for kultur, transport og shopping,” siger Petter A. Stordalen. Hans ejendomsselskab, Strawberry Property, har købt Centralpostbygningen af Danica Ejendomme.

Hos Danica Ejendomme ser adm. direktør Peter Mering frem til planerne om at give nyt liv til en historisk og ikonisk københavnsk bygning.

”Hotellet er en central del af en større forvandling af hele Postgrunden, som skal være en nyt spændende område for alle københavnere, hotellets mange gæster samt medarbejderne i virksomhederne i den nye bydel. Her bliver masser af liv, cafeer og kultur i en åben atmosfære – og samtidig bliver byen bundet sammen af helt nye, grønne forbindelser,” siger Peter Mering.

Fritstående hotel

Centralpostbygningen i København bliver et såkaldt fritstående hotel på linje med for eksempel Hotel Skt. Petri i det indre København. De fritstående hoteller har det til fælles, er, at de skal være destinationer i sig selv og skille sig ud med en unik historie – for eksempel gennem eksklusiv indretning, design og kunst.

Hotellet får ca. 380 værelser fordelt på tre etager, og gæsterne vil have adgang til både konferencefaciliteter, wellness og fem forskellige restaurant- og barkoncepter.

Petter A. Stordalen har tidligere stået bag ombygningen af en postbygning til hotel, nemlig hovedpostkontoret i Gøteborg, som i 2012 blev ombygget til hotel, og i dag under navnet Clarion Hotel Post er hotel med 500 værelser (se billedet øverst.)


Endelig lokalplan godkendt i Teknik- og Miljøudvalget

Endelig lokalplan godkendt i Teknik- og Miljøudvalget

Postgrunden som nyt kultur-mødested fra 6. maj

Postgrunden som nyt kultur-mødested fra 6. maj

Lokalplan ‘Postgrunden’ sendes nu i høring

Lokalplan ‘Postgrunden’ sendes nu i høring

Københavns nye skøjtebane på Postgrunden

Københavns nye skøjtebane på Postgrunden

Tusindvis af besøgende til Design- og julemarked

Tusindvis af besøgende til Design- og julemarked

Reviderede tegninger af Postgrunden

Reviderede tegninger af Postgrunden

10.-11. december: Design- og julemarked i Postbygningen

10.-11. december: Design- og julemarked i Postbygningen

Aftale om hotel i postbygningen

Aftale om hotel i postbygningen

Startredegørelse godkendt i BR 22. september

Startredegørelse godkendt i BR 22. september

Flertal i ØU for tillæg til Kommuneplan 2015

Flertal i ØU for tillæg til Kommuneplan 2015