SPØRGSMÅL & SVAR

1. Hvem udvikler Postgrunden?
Danica Ejendomme, en del af Danica Pension, er bygherre på projektet.
Selskabet har købt grunden af PostNord (tidl. Post Danmark).

2. Hvad skal der ske på området?
Målet er, at området skal udvikles, så det åbnes op for offentligheden. Der etableres offentlige promenader, cykelstrøg, pladser og torve mellem Hovedbanen mod Kalvebod Brygge. Området får nye, moderne kontorfaciliteter og boliger. I gadeplan vil der være aktive områder med butikker, cafeer, restauranter og kulturliv.

3. Den historiske postbygning – hvad sker der med den?
Den bevares og omdannes til hotel. Det er hensigten at etablere et stort food court i den centrale gård i postbygningen.

4. Hvad skal der ske med postterminalen?
Første skridt er miljøsanering (fjernelse af miljøskadelige stoffer). Senere skal bygningen helt fjernes for at kunne udvikle området. Her på hjemmesiden kan du løbende følge med i de konkrete planer.

5. Hvad er en startredegørelse?
En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen for Postgrunden blev godkendt i BR den 22. september 2016. Den beskriver i korte træk det konkrete projekt og baggrunden for, at en bygherre ønsker at få udarbejdet en lokalplan.

6. Hvad er en lokalplan?
En lokalplan er en detaljeret plan med bestemmelser for et område i kommunen. Lokalplanen bestemmer fx, hvordan området må anvendes samt placering og omfang af byggeri, veje og friarealer.

7. Hvad er en VVM-redegørelse?
VVM-redegørelsen beskriver de miljømæssige konsekvenser af et anlægsprojekt. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte og indirekte virkninger på miljøet – bl.a. mennesker, jordbund, klima, landskab, kulturarv og samspillet mellem disse.

8. Hvem bestemmer, hvad der må bygges på området?
Bygherre og arkitekter indstiller et udkast til et projekt i Startredegørelsen. Projektet bearbejdes i samarbejde med Københavns Kommune ud fra bl.a. de politiske og forvaltningsmæssige rammer, som kommuneplan og lokalplaner udstikker.

9. Hvordan bliver fordelingen mellem boliger og erhverv?
Ca. 20 pct. forventes at blive boliger og servicerede lejligheder, mens de resterende 80 pct. bliver kontormiljøer, handel, cafemiljøer, restauranter og øvrige serviceerhverv.

10. Hvor mange boliger kommer der i området?
Det nuværende projekt indeholder ca. 520 boliger og såkaldt servicerede lejligheder.

11. Hvad er en ‘serviceret lejlighed’?
Det er en bolig, som en person eller familie langtidslejer på hotelvilkår – dvs. med mulighed for ekstra serviceydelser som fx rengøring. Det vil typisk blive benyttet af udstationerede ansatte.

12. Hvor høje bliver boligbygningerne?
Det står først klart med den endelige lokalplan. I startredegørelsen præsenteres cirkulære, slanke tårne, hvoraf det højeste bliver ca. 107 meter fra stueplan til toppen (115 meter over vandniveau). De øvrige højder på de runde tårne til boliger er i startredegørelsen ca. 85, 58 og 44 meter over stueplan. Hertil kommer boliger og servicerede lejligheder i de lavere pavillontårne, som er på niveau med eller lavere end de omkringliggende kontorbygninger.

13. Hvorfor vil man bygge højt?
For at skabe rum til pladser, torve og liv mellem bygningerne. Da pladsen er begrænset, må vi bygge opad – med omtanke. Vi foreslår runde, slanke tårne.

14. Hvorfor bygge med en høj bebyggelsesprocent?
For at sikre liv i området, som ligger centralt omkring offentlig transport, lige ved København H, S-tog, busser og Metroen. Vi blander metropolens højder med det gode mikroklima i form af lys, luft og læ – de nødvendige rammer for kultur, handel og byliv.

15. Hvor mange parkeringspladser til biler og cykler vil der komme?
Ca. 7000 parkeringspladser til cykler. Antallet af p-pladser til biler bliver først endeligt bestemt i lokalplansarbejdet.

16. Hvornår er det planen, at hele området vil stå færdigt?
Hvis sagsbehandling, nedrivning og nybyggeri følger de nuværende tidsplaner forventes de første lejere at flytte ind i 2022.

17. Hvilke arkitekter skal tegne området?
De primære arkitekter er Lundgaard & Tranberg, som også har tegnet nabobygningen SEB Bank samt fx Skuespilhuset. Desuden har bylivs-arkitekterne Gehl Architects, samt Julie Kierkegaard Landskabsarkitekter, været tilknyttet.

18. Bliver der fri adgang for alle på områdets pladser og parker?
Ja. Området, som i dag er lukket for offentligheden, bliver åbnet op for alle. Der lægges vægt på at skabe et område, der inviterer til gennemgang, frit ophold på såvel pladser og udendørsarealer som cafeer og restauranter. Adgangen til kontorejendomme og boliger vil som alle andre steder afhænge af de enkelte virksomheders og beboeres forhold.

19. Bliver der plantet træer og andet grønt i området?
Ja, vi planter træer og gør området grønt. Der vil blive arbejdet med at få grønt op ad fx altaner og udhæng på bygninger – samt grønne taghaver og passager.

20. Bliver der ikke usædvanligt meget støj fra togene på baneterrænet?
Nej. Detaljerede støjmålinger viser, at bl.a. forhøjningen mellem baneterrænet og pladserne vil tage en del af støjen. Desuden vil placeringen af bygninger og træer/grønt have en støjdæmpende effekt.